Nyheder om fibernet
15/05-2012
TV kanalen Silver SD udgår
Waoo!s kanalleverandør, Nonstop Television, har valgt at lukke Silver SD kanalen og i stedet at satse på Silver HD. For kunder med Waoo! Stor TV Pakke betyder dette, at Silver SD kanalen nu er erstattet af Silver HD, og kun kan ses på de TV-bokse, der kan håndtere MPEG4 signalet. For kunder med Kabel TV er det p.t. ikke muligt at vise Silver HD.
For spørgsmål og yderligere information kan du kontakte kundeservice på tlf.: 70 13 19 00.
12/05-2012
Waoo! giver foreningerne frit valg
Medlemmer af bolig-og antenneforeninger får nu større frihed til at vælge TV, internet og telefoni end de nogensinde har haft før. Foreningerne får nu også tilbudt Viasats kanaler.
De mange husstande i Danmark med kabel-TV får nu helt nye muligheder for selv at vælge TV, internet og telefoni. Mulighederne får de med TV- og bredbåndsselskabet Waoo!, som nu også tilbyder Viasats kanaler herunder bl.a. TV3, TV3+ og TV3 PULS.
Læs hele pressemeddelelsen her
17/04-2012
Waoo! runder 400.000 abonnementer
I gennemsnit har Waoo! fået 4.000-5.000 flere husstande som kunder hver måned i løbet af det seneste halve år.
Efter en vækst på lidt over 50.000 abonnementer rundede Waoo! ved udgangen af marts 400.000 abonnementer på TV, internet og telefoni.
En gennemsnitlig husstand hos Waoo! har knap to abonnementer. Typisk har en husstand både superhurtigt fiberbredbåndinternet med hastighedsgaranti og TV hos Waoo!
”Vi er utroligt stolte over, at vi samtidigt med gennemførelsen af en kompleks strømliningsopgave vækster i et meget konkurrencedygtigt marked til nu at have i alt 212.000 husstande som kunder,” siger Waoo!’s administrerede direktør Anders Christjansen.
”Vi har fået 27.000 flere husstande som kunder på det halve år, der er gået siden udgangen af september sidste år, hvor vi rapporterede sidste gang. I gennemsnit har vi fået 4.000-5.000 flere husstande som kunder hver måned det seneste halve år,” siger Anders Christjansen.
Strømliningen i Waoo! er ved at være slut. Det er en opgave, der har været nødvendig, fordi Waoo! blev dannet ved at lægge de tre selskaber Profiber, Smile Content og Dansk Bredbånd sammen. Strømliningsopgaven har også været nødvendig, fordi Waoo! er et fælles produkt- og markedsføringsselskab for 14 lokale energiselskaber som før Waoo! havde hver deres individuelle setup.
”Vi fremstår nu med en unik og meget stærk produktportefølje samt et mærke, Waoo!, som på rekordtid er blevet et kendt og veletableret mærke i Danmark. Vi er hele tiden optaget af at kunne tilbyde vores kunder bedre produkter, og fremover håber vi at kunne adressere endnu flere kunder, end vi har gjort hidtil. Samtidig har vi ændret markedets spilleregler ved at udbyde superhurtigt fiberinternet med hastighedsgaranti,” siger Anders Christjansen.
9/02-2012
Få Viasats kanaler hos Waoo!
TV udbuddet hos Waoo! bliver endnu større. Alle Waoo!’s kunder vil nemlig snart kunne få Viasats TV-kanaler.
Waoo! og Viasat har indgået en aftale, der gør det muligt for alle Waoo!’s kunder at få Viasats programmer. Så er du til TV 3, TV 3+ og alle de andre Viasat kanaler, har du god grund til at glæde dig! Meget snart kan kunder både på det lynhurtige fiberbredbånd og i boligforeningerne nemlig få Viasat hos Waoo!.
Du kan selv kombinere TV Pakkerne Er du fibernetkunde hos Waoo!, kan du om kort tid vælge mellem to stærke TV alternativer: Waoo!’s egne TV Pakker og Viasats TV Pakker ‒ hver med sine fordele. Og du kan endda selv sammensætte dine favoritkanaler. TV Pakkerne kan nemlig enten købes hver for sig, eller du kan kombinere dem og vælge flere – altså både en Waoo! TV Pakke og en Viasat TV Pakke. Uanset hvad, får du som Waoo! kunde endnu flere fede TV kanaler at vælge imellem. Hvad du vælger, er helt op til dig!
Få dine yndlingskampe på TV Er du f.eks. fodboldinteresseret og til temperamentsfuldt spansk fodbold, kan du overveje at vælge Waoo!’s egne TV-programpakker, som har det største udbud af spansk fodbold. Er du mest til Champions League og gider du ikke tyske kommentatorer, så er det en god ide at vælge Viasat.
Godt nyt til boligforeningerne Også boligforeninger kan se frem til et meget stærkt kanaludbud, der vil indeholde en god kombination af Waoo!’s og Viasats TV-kanaler. Med andre ord: Bor I i en boligforening, får I meget snart mulighed for at få det bedste TV fra både Waoo! og Viasat.
Hvornår kommer Viasat kanalerne så hos Waoo!? Efter planen kan du ‒ både som privatperson og som boligforening ‒ bestille Viasat hos Waoo! allerede her til foråret. Vi arbejder på højtryk på at få tilbuddene klar, og vi vil opdatere waoo.dk så snart alle detaljer er på plads.
7/11-2011
Masser af personligt TV fra Waoo!
Samtidig med, at TV 2s hovedkanal bliver til betalingskanal, gennemfører Waoo! en styrkelse af TV-pakkerne og gør TV mere personligt. Prisen på Lille TV Pakke stiger med 20 kr. om måneden.
Waoo! gennemfører en større omlægning af TV-pakkerne fra årsskiftet i forbindelse med, at TV 2 bliver betalingskanal og fortsætter med at være en del af Waoo!’s TV-tilbud til alle kunder. Det betyder mange nye kanaler, mere Personligt TV, altså TV man selv vælger præcis hvornår og hvordan man vil se, og det fører også til prisstigninger på de væsentligste pakker. Prisen på Waoo!’s Lille TV Pakke stiger således med 20 kr. om måneden.
”Kanalændringerne giver vores TV-kunder flere og bedre kanaler samt et bredere HD-udbud til gengæld for en mindre prisstigning. Samlet set får vores kunder betydeligt større valgfrihed, hvor de ikke blot kan vælge kanal, men også får muligheden for at vælge specifikke udsendelser, samt at bestemme hvor, hvornår og hvordan de vil se udsendelserne. Det kalder vi Personligt TV. Kunder med Lille TV Pakke har adgang til hele DR’s on-demand univers, lige som de kan starte deres programmer forfra og leje videofilm med fjernbetjeningen. Og det ved vi, at vores kunder er meget glade for,” siger Waoo!’s administrerende direktør Anders Christjansen.
Læs hele pressemeddelelsen her.
25/10-2011
Nu også Waoo!-kvalitet på iPad
Waoo! bringer nu også markedets bedste streaming-kvalitet til iPads. Takket være hurtige fiberforbindelser kan en familie nu se TV i høj kvalitet på mange enheder.
Waoo!giver nu også sine kunder mulighed for at se TV i markedets højeste streamingkvalitet på iPads. Med lanceringen af en app til iPads bliver det muligt for Waoo!’s TV kunder med Stor TV Pakke at få et knivskarpt billede på op til fem iPads eller computere i deres hjem samtidigt.
”Deter Waoo!’s meget høje hastigheder på fiberbredbåndsforbindelserne, der giver Waoo! mulighed for at levere en så høj TV-kvalitet samtidig til både TV-skærme, iPads og computere,” siger Ole Herstal, Waoo!’s markedsdirektør.
Waoo!’s TV-kunder med Stor TV Pakke kan uden ekstra betaling se TV på iPads og på computere. Den nye app til iPads kan kvit og frit hentes i Apples App Store. Waoo!’s TV til iPad er optimeret til mindre skærme og streames lige som Waoo! Web TV til computere i en kvalitet på op til 3 Mbit/s, hvilket er den højeste hastighed på Web TV blandt de store TV-leverandører. Det giver et knivskarpt billede på en iPad og en meget bedre TV-oplevelse end på mange andre løsninger til iPad.
Til de ”rigtige” TV-skærme streamer Waoo! gennem IPTV på TV boks allerede i markedets højeste kvalitet, nemlig i 16 Mbit/s. Det giver et knivskarpt billede på selv en meget stor og krævende fladskærm.
5/10-2011
TV2 og Waoo! klar med ny aftale
TV2s hovedkanal er med til alle TV kunder hos Waoo!, der er en af de største leverandører af bredbånds-tv til danskerne. Parterne håber på tættere samarbejde om bl.a. udvikling af nye tjenester.
TV2 og fiberbredbåndsvirksomheden Waoo! har indgået en ny tv-aftale, som indebærer, at TV 2s hovedkanal fortsat er en del af alle Waoo!’s tv-pakker – også efter at TV 2 i 2012 bliver en betalingskanal.
”TV2 er Danmarks mest populære kanal og en grundsten i danskernes tv-forbrug, så selvfølgelig skal TV 2 være med i Waoo!’s udbud til kunderne – uanset om de køber den lille eller den store tv-pakke hos os. Samtidig har vi en god dialog med TV 2, som vi håber kan føre til et tættere samarbejde om udvikling af nye tjenester,” siger Ole Herstal, Waoo!’s markedsdirektør.
Samtidigvil Waoo! også fortsætte distributionen af alle TV 2s øvrige kanaler - TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 NEWS og TV 2 FILM.
HosTV 2|KanalSalg glæder salgsdirektør Alexander Nørgaard-Madsen sig over, at Waoo! – ligesom TV 2 – anser TV 2 som en naturlig del af alle danskeres kanaludbud, uanset om de har en grundpakke eller en fuldpakke.
”Vier derfor meget tilfredse med, at alle kunder hos Waoo! fortsat kan se TV 2 i 2012. Waoo!’s teknologiske platform indbyder til øget valgfrihed og nye services, og det vil TV 2 gerne være med til at udvikle. For de seere, som vil have lidt mere end en grundpakke, er det allerede muligt hos Waoo! at købe en ”TV 2-pakke”, der alene indeholder TV 2s kanaler. Samtidig håber vi, at den gode dialog med Waoo! kan føre til et tættere samarbejde om udvikling af nye tjenester,” siger Alexander Nørgaard-Madsen.
27/6-2011
Waoo! lancerer billigere mobil-pakker end Onfone
Fiberbredbåndsselskabet Waoo! sparker liv i priskrigen på mobiltelefoni.
Fra i dag kan kunder i hele Danmark få mobiltelefoni i pakker hos fiberbredbåndsselskabet Waoo!, der er billigere end de tilsvarende pakker fra lavprisselskabet Onfone. Halvanden måned efter TDC’s køb af Onfone sparker Waoo! nu liv i priskrigen igen.
”På vores tre stærkeste pakkeløsninger er vi lige en tak billigere end Onfone. Samtidig er vi bedre. Hos os kan kunderne i en familie som noget unikt også dele taleminutterne,” siger Anders Christjansen, administrerende direktør i Waoo!
Waoo!’s mobilselskab Waoo! Mobil lancerer tre stærke pakkeløsninger med henholdsvis 2, 5 og 10 timers taletid om måneden, og alle tre pakker er billigere og bedre end de tilsvarende pakker hos Onfone, samtidig med at de giver kunderne den ekstra fordel i form af muligheden for at dele pakkernes taleminutter. Ligesom hos Onfone rummer pakkerne også fri SMS og MMS samt data, så kunderne kan benytte internettet fra mobiltelefonen. Pakkerne koster henholdsvis 97, 147 og 197 kr. om måneden.
Samtidig lancerer Waoo! Mobil i dag yderligere tre pakker, som er skræddersyede til de kunder, som ikke bruger internettet på deres mobiltelefon og som kun i begrænset omfang benytter SMS og MMS. Disse pakker har også henholdsvis 2, 5 og 10 timers taletid om måneden og koster kun henholdsvis 47, 97 og 167 kr. om måneden.
”Vi vil også gerne give et stærkt tilbud til de mange kunder, der stadig kun bruger mobiltelefonen til at ringe fra og kun af og til sender en SMS eller MMS. Disse kunder skal ikke betale for, at andre kunder sender massevis af SMS’er og surfer meget på det mobile internet,” siger Anders Christiansen.
Han tøver ikke med at kalde Waoo!’s mobiltilbud for markedets bedste.
Waoo! gik ind i mobiltelefoni for et halvt år siden for som teleselskab at tilbyde sine kunder at løse alle kundernes behov for kommunikationsløsninger: Superhurtigt fiberbredbånd, tv, fastnettelefoni, mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Alle kan i øvrigt købe mobiltelefoni på Waoomobil.dk, uanset om de er fiberbredbåndskunder hos Waoo! eller ej.
Eksisterende kunder hos Waoo! Mobil kan også gå ind på selskabets hjemmeside og vælge et af de ny og billigere abonnementer.
”Og det vil vi opfordre dem til at gøre. Vi ønsker at alle vores kunder får glæde af vores konkurrencedygtige priser,” siger Anders Christjansen.
Waoo! Mobil sælger også et mindre udvalg af mobiltelefoner til meget stærke priser. Det er primært smartphones.
16/6-2011
3D-film introduceres hos Waoo!
Nu kan alle Waoo!’s TV-kunder leje 3D-film i Waoo! Bio.
”Vi starter med at tilbyde fem film i 3D. Senere vil udvalget blive større,” forklarer markedsdirektør i Waoo!, Ole Herstal.
Udlejning af film i 3D med fjernbetjeningen som video on demand via Waoo!’s TV bokse er det seneste supplement til Waoo!’s udbud af TV og film. I forvejen kan alle Waoo!’s TV-kunder vælge mellem mere end 2.000 danske og udenlandske film i Waoo! Bio. Desuden kan Waoo!’s TV-kunder se film og TV fra TV on demand arkiverne direkte fra deres TV bokse, lige som de kan Starte Forfra i live tv.
Det er stadig kun meget få danskere, der har et TV, der kan vise 3D-film.
”Men vi forventer, at 3D-TV efterhånden vil blive mere udbredt. Vi vil gerne tilbyde alle vores kunder en god TV-oplevelse. Derfor er det naturligt for os at understøtte ny teknologi som 3D-TV,” siger Ole Herstal.
Premieren på 3D-film i Waoo! Bio sker med flg. titler:
• Streetdance
• Step Up 3
• Sammys store eventyr
• Olsen Banden på de bonede gulve
• Saw 7