Vision, mission og værdigrundlag
Vision Energi Fyn vil være en værdiskabende energikoncern til gavn for vores andelshavere, kunder og medarbejdere.
Mission Energi Fyn er en velkonsolideret og regionalt forankret energikoncern – ejet af vores andelshavere.
Med fokus rettet mod koncernens andelshavere og kerneforretning er det vores fornemmeste opgave på såvel kort som langt sigt at sikre andelshavere lave elpriser, høj forsyningssikkerhed og god service samt deltage aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem.
Vi deltager også i udviklingen af Fyn gennem investeringer i fibernet, forskning og udvikling og via fonde, som støtter øens erhvervsliv, kultur, sport og turisme.
Vores tekniske anlæg, IT-systemer og medarbejdere er i løbende udvikling, således vi er i stand til at matche myndighedernes krav og markedets ønsker og behov, hvilket sker med udgangspunkt i en helhedsorienteret, værdiskabende og lønsom tankegang. Energi Fyn er en attraktiv arbejdsplads og samarbejdspartner
Værdigrundlag
Ansvarlig – Engageret – Udvikling udgør vores værdier. Følgende udsagn uddyber værdierne:
• Vi sikrer troværdige løsninger.
• Vi forstår myndighedernes og markedets krav og udvikler os derefter.
• Vi forvalter selskabets ressourcer optimalt.
• Vi er engagerede i selskabets og egen udvikling.
• Vi vil være en del af fremtiden
Værdierne og udsagnene danner Energi Fyns værdigrundlag, som tager udgangspunkt i selskabets vision og mission. Det er det grundlag, som Energi Fyn skal basere sin forretning, væremåde og hverdag på, og som hjælper os med at holde fokus – både internt og eksternt.