Flexafregning er afregning af dit elforbrug på timebasis.
Hvad betyder flexafregning af el for mig?
Hvis du har valgt et elprodukt med en variabel pris som SpotEl, FynskSupport eller Gasel, betyder flexafregning, at du får mulighed for at flytte dit elforbrug til de tidspunkter, hvor strømmen er billigst. Det betyder, at du for eksempel kan lade din vaskemaskine og opvaskemaskine køre om natten, hvor strømmen typisk er billigere end om dagen, og dermed spare penge.
Har du valgt Fastpris eller KvartalsEl betyder flexafregning ikke noget for dig, da du betaler det samme for din el, uanset hvornår du bruger den. Det betyder, at du ikke kan udnytte tidspunkter med lave priser, men til gengæld behøver du heller ikke bekymre dig om, hvor høj elprisen på det tidspunkt, hvor du har behov for at bruge strøm.
Du skal dog være opmærksom på, at nogle netselskaber har tidsdifferentierede nettariffer. Det betyder, at nettariffen reduceres de fleste timer i året, mens den stiger i vinterhalvåret mellem klokken 17 og 20.
Hvad vil min gevinst være med flexafregning?
Det afhænger af:
- hvor meget el du bruger
- dine muligheder for at flytte dit elforbrug
- hvor meget tid du vil investere i at holde øje med prisudviklingen.
Du skal være opmærksom på, at størstedelen af din eleregninger består af afgifter.
Har du et højt elforbrug, fordi du for eksempel har en elbil eller en varmepumpe, så kan der med stor sandsynlighed være et besparelsespotentiale. Er dit forbrug mindre, er besparelsespotentialet også mindre.
Jo mere af dit elforbrug, du kan flytte fra de dyreste til de billigste tidspunkter, jo større vil dit besparelsespotentiale være.
Dansk Energis beregninger viser, at privatkunder, der ikke ændrer forbrugsvaner, hverken vil få en større eller mindre elregning.
Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg har elvarme?
Får du en acontoregning hver måned, fortsætter det uændret. Dit forbrug vil blive opgjort en gang om året pr. 31. december.
Får du en acontoregning hvert kvartal, vil dette også fortsætte uændret. Dit forbrug vil blive opgjort en gang om året pr. 31. december.